I mit arbejde som psykoterapeut møder jeg ofte klienter, der bærer på dybe, usynlige sår fra deres barndom.

Mange af disse klienter viser tegn på undvigende tilknytning – en tilknytningsstil, der ofte udvikles som et forsvar mod tidlige oplevelser af afvisning eller mangel på kærlighed. For at beskytte sig selv mod smerten ved nære relationer, lærer disse individer at holde sig på afstand, både følelsesmæssigt og fysisk.

Denne forsvarsstrategi kan være funktionel i barndommen, men som voksen kan den forhindres i at opbygge tætte og nære relationer.

En ofte overset, men kritisk faktor i denne dynamik, er det, jeg kalder “self-gaslighting”. Self-gaslighting er, når en person systematisk underminerer sine egne følelser og oplevelser.

Det er en indre dialog, der konstant betvivler ens egne tanker og følelser, som om man ikke har ret til at føle eller tænke, som man gør. Dette fænomen er tæt knyttet til undvigende tilknytning og kan have alvorlige konsekvenser for ens mentale sundhed og relationer.

Hvad er undvigende tilknytning?

For at forstå undvigende tilknytning, må vi først forstå tilknytningsteorien, som blev udviklet af psykologen John Bowlby. Tilknytningsteorien beskriver, hvordan børn udvikler mønstre af adfærd for at sikre, at deres basale behov for tryghed og kærlighed bliver opfyldt. Disse mønstre bliver senere til tilknytningsstile, der påvirker, hvordan vi som voksne forholder os til nære relationer.

Undvigende tilknytning udvikles ofte, når et barn oplever, at deres følelsesmæssige behov konsekvent bliver afvist eller ignoreret. For at undgå smerten ved afvisning lærer barnet at minimere sine egne følelser og behov, og i stedet fokuserer de på at blive selvstændige og uafhængige. Som voksne kan disse individer være tilbageholdende med at lade andre komme tæt på og kan have svært ved at udtrykke deres følelser eller bede om hjælp.

Self-Gaslighting: Den Indre Sabotør

Self-gaslighting er en proces, hvor en person internaliserer en kritisk og tvivlsom stemme, der konstant underminerer deres egne oplevelser. Denne indre stemme kan være et produkt af tidligere oplevelser, hvor personens følelser blev ignoreret eller afvist. For eksempel kan en person, der som barn ofte fik at vide, at deres følelser var overdrevet eller ubegrundede, lære at tvivle på deres egen vurdering af situationer.

Denne selvkritiske dialog kan manifestere sig som tanker som: ”Jeg overreagerer sikkert bare,” eller ”Måske er det mig, der er problemet.” Over tid kan dette skabe en dyb følelse af usikkerhed og en manglende evne til at stole på sine egne følelser. Det kan også gøre det svært at søge støtte fra andre, fordi man konstant tvivler på, om ens behov er legitime.

Konsekvenser af Undvigende Tilknytning og Self-Gaslighting

Kombinationen af undvigende tilknytning og self-gaslighting kan have vidtrækkende konsekvenser for ens mentale sundhed og relationer. Mennesker med undvigende tilknytning kan opleve en kronisk følelse af ensomhed og isolation, fordi de har svært ved at lade andre komme tæt på. De kan også have tendens til at undertrykke deres egne behov og følelser, hvilket kan lede til stress, angst og depression.

Self-gaslighting forstærker denne isolation ved at skabe en konstant tvivl om ens egne oplevelser og følelser. Dette kan gøre det svært at søge hjælp, fordi man ikke tror, at ens problemer er alvorlige nok eller værd at tage op. Over tid kan dette føre til en følelse af magtesløshed og en manglende evne til at bryde fri fra destruktive mønstre.

Vejen til Heling

Heling fra undvigende tilknytning og self-gaslighting kræver en bevidst indsats og ofte professionel støtte. Som psykoterapeut arbejder jeg med mine klienter på at udvikle en stærkere forbindelse til deres egne følelser og behov. Dette indebærer ofte at udfordre de negative, selvkritiske tanker, der opretholder self-gaslighting, og at lære at anerkende og validere ens egne følelser.

En vigtig del af denne proces er at opbygge sunde relationer, hvor man kan øve sig på at være åben og sårbar. Dette kan være udfordrende for mennesker med undvigende tilknytning, men med tid og støtte kan de lære at skabe dybere forbindelser med andre.

Derudover er det vigtigt at udvikle en selvomsorgspraksis, der hjælper med at styrke ens egenvær og følelse af selvværd. Dette kan omfatte mindfulness, meditation, journaling eller andre aktiviteter, der fremmer selvrefleksion og indre ro.

Afsluttende Tanker

Undvigende tilknytning og self-gaslighting er komplekse og sammenvævede mønstre, der kan være svære at bryde. Men med opmærksomhed, tålmodighed og den rette støtte kan det lade sig gøre at helbrede de sår, der ligger til grund for disse mønstre. Som psykoterapeut er mit mål at hjælpe mine klienter med at finde styrken til at genskabe forbindelsen til sig selv og til andre, så de kan leve mere autentiske og opfyldende liv.