Integration handler om mere end blot lovgivning og økonomiske sanktioner. I mit daglige arbejde med flygtninge og minoritetsfamilier ser jeg en virkelighed, som mange politikere måske ikke forstår fuldt ud. Integration handler om at skabe rammer, der gør det muligt for mennesker at føle sig som en del af det danske samfund.
Når jeg arbejder med disse familier, oplever jeg, at de ønsker at bidrage og stå på egne ben. De vil gerne være aktive samfundsborgere, der tager en uddannelse, får et arbejde og bliver en del af fællesskabet. For mange af dem er det ærekrænkende at modtage integrationsydelse. De ønsker ikke at leve af offentlige ydelser, men at kunne forsørge sig selv og deres familier.
Jeg tænker ofte på en flygtningefamilie, jeg har arbejdet med. De er syv personer, der bor på 73 m² og sover på madrasser på gulvet. Faren i familien udtrykker en stærk vilje til at arbejde og skabe en bedre fremtid for sine børn, men han føler sig fanget i et system, der ikke lytter. Hans frustration over ikke at kunne finde et arbejde er hjerteskærende, og hans børn kæmper for at få hjælp til at finde deres første job.
Politikernes fokus på at reducere ydelser virker ofte mere som en straf end en løsning. Hvis vi i stedet hjalp disse mennesker med at få adgang til arbejdsmarkedet, ville vi se en positiv udvikling. Det er nødvendigt at åbne op for dialog og samarbejde med udsatte grupper for at forstå deres situation og behov.
Integration kræver værdige løsninger. Vi bør investere i bedre boliger, uddannelse og adgang til arbejdsmarkedet. Hvis vi fortsætter med at lægge pres på dem, der allerede ligger ned, risikerer vi at skabe større afstand mellem grupperne i samfundet.
I debatten om integration er det let at glemme menneskene bag tallene og politikkerne. Jeg møder dagligt flygtningefamilier, der kæmper for at skabe en bedre tilværelse for sig selv og deres børn. Deres historier er præget af håb, men også af store udfordringer.
