Bliv klogere på a-kasse

Vi lever i et land fyldt med forskellige slags sikkerhedsnet. Gennem skatten kan vi gratis gå til lægen. Forsikringer sørger for, at vi ikke ender med at stå med store regninger. En a-kasse er noget, som er med til at sikre en økonomisk i tilfælde af mistet job. Gennem sin a-kasse kan man ved mistet job derfor modtage dagpenge fremfor kontanthjælp.

En a-kasse er ikke noget, man er tvunget til at være medlem af. Det er helt op til en selv, om man vil have den ekstra sikkerhed i sin hverdag. A-kassen tjener ikke penge på sine medlemmer. Prisen på medlemskab i en a-kasse afhænger af ens jobtype. Det kommer an på, om man arbejder deltid, fuldtid eller er nyuddannet.

Sådan kan man få dagpenge

Når man har meldt sig ind i en a-kasse, går der et år, før man kan drage nytte af dagpenge eller arbejdsløshedspenge. Først efter dette år er man berettiget til dagpengene. Derudover skal man også have været i arbejde i mindst 52 i løbet af de sidste 3 år. Dette gælder dog ikke, hvis man er nyuddannet. Ydermere skal man være aktivt jobsøgende og stå klar overfor arbejdsmarkedet.

Der findes to forskellige medlemskaber i forhold til a-kasse. Et deltidsforsikret medlemskab henvender sig til personer, der arbejder op til 30 timer om ugen. Mister man sit job som deltidsmedlem, kan man modtage 60% af hele dagpengebeløbet. Som fuldtidsmedlem arbejder man mere end 30 timer om ugen. Her kan man i tilfælde af ledighed modtage fuldt beløb.

Hvorfor og hvornår bør man blive medlem af en a-kasse?

Det kan være svært at beslutte, om man skal være medlem af en a-kasse. Dog er det værd at vide, at der er rigtig mange fordele forbundet ved at være medlem af en a-kasse. Først og fremmest får man et langt højere månedligt beløb udbetalt af a-kassen sammenlignet med kontanthjælp. Samtaler med a-kassen kan desuden hurtigere hjælpe en tilbage på arbejdsmarkedet.

Tænker man at det er dyrt at være medlem i en a-kasse, kan man tænke over, at de penge i sidste ende er givet godt ud. Har man et fuldtidsjob, behøver prisen på medlemskabet i en a-kasse ikke nødvendigvis at vælte budgettet. Skulle uheldet så være ude, kan man trygt gå hjemme og søge videre job og samtidig få hjælp til dette.

Alle kan blive medlem

Faktisk kan alle og enhver melde sig ind i en a-kasse. Dog må man huske på, at der går et år, før man kan modtage dagpenge i tilfælde af mistet job. Kontingentbeløbet er faktisk fradragsberettiget. Dette vil sige, at man faktisk får medlemskabet til en lidt billigere pris, end man egentlig først skulle tro. Man kan læse meget mere om a-kasse og regler online.